BEST TRAVEL har ladet sig friste, og samlet en ny vifte af flotte og nøje udvalgte rejser i Europa, hvor både det kendte og ukendte kombineres. Rejserne oser af unikke oplevelser i en lokkende og indbydende verden. En ny serie af fristende rejser.
Tag med til spændende byer, seværdigheder og natur i en verden væk fra hverdagens bekymringer, stress og jag – til steder, der endnu ikke er overrendt af besøgende.
Bliv også begejstret ved synet af berømte steder, som de fleste allerede har viden og kendskab til – eller en forestilling om, hvordan der er!
Gensynets glæde kombineret med hemmelige, autentiske og mere oversete steder, der både kan være fremmedartede - og til tider lidt udfordrende oplevelser er fristende.
Rejserne er for dig, der er nysgerrig på verden - og elsker at blive begejstret. Rejs dig rig, og bliv fristet. Kom hjem med en totaloplevelse, der giver mening.
Vi har ladet os inspirere af den gæstfrie og meget populære direktør, Cristina Tocante fra vores hotel i kurbyen Curia, som mange af vores gæster allerede har mødt på rejsen Essensen af Portugal. Hun har i over 20 år haft passion for fristende ferieoplevelser i sit eget land. På denne rejse besøger vi bl.a. hendes ynglingsby Aveiro – Portugals svar på Venedig, og om den autentiske fadoaften, som ingen anden kan gøre bedre end Cristina. Vi besøger også fjerntliggende bjerglandsbyer, og et spændende ophold i Porto på nyt 4-stjernet hotel venter. Pas på, for du bliver let PortuGAL!
Ophold i den hyggelige ferieby Tolo på Peloponnes, hvor vi bor på et meget charmerende hotel, der bogstavelig talt nærmest ligger i vandkanten. Glæd dig til at bo i balkonværelse med FULD HAVUDSIGT over bugten med det krystalklare vand. Indholdsrige udflugter til det antikke Mykene, Grækenlands smukkeste by Nafplion, vingårdsbesøg og smagning af fremragende vine – og en formidabel togrejse gennem den spektakulære Vouraikos-kløften, som er mindre kendt af skandinavirere. Onassis elskede Tolo, det kommer du nok også til!
Fyldt med sanseindtryk i Kongernes Spanien. Vi besøger kongeslottet i Madrid, der er et af verdens største og det enorme palads El Escorial, hvor historie og natur smelter sammen. Et besøg i den gamle middelalderby Segovia, kendt for den 30 meter høje romerske akvædukt. Du kan også se frem til et ophold i den gamle kongeby, Ávila, hvor vi skal bo på et eventyrligt hotel, indrettet i et tidligere palads. Lidt kongelig har man vel lov at være? Rejsen slutter i den noget ukendte, men helt fantastiske by Cuenca, hvor huse hænger over en dyb kløft. Et syn, du glemmer aldrig!
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.