Best Travel flight seat Best Travel flight seat

Historien om Best Travel

Den spæde start i Aalborg


Best Travel åbnede første gang dørene på Vesterbro i Aalborg den 1. juli 1999.

I starten var det især busrejser, der prægede Best Travels udvalg af rejser. Om sommeren gik de til sydens sol ved f.eks. Gardasøen, den italienske Adriaterhavskyst og Kroatien, mens vinterens rejser gik til skisportsdestinationerne i Alperne og de norske og svenske fjelde.

Rejseudbuddet blev større og strakte efter få år fra kør selv-ferier, storbyferier i Europa og smukt beliggende hoteller i naturområder i Tyskland og Østrig til charterferier med fly samt rundrejser og flodkrydstogter med rejseledere og masser af historie og kulturelt indhold inkluderet i rejserne.

Der blev brug for flere ansatte på bureauet, og i 2005 var lokalerne på Vesterbro blevet for små, hvorfor Best Travel flyttede til større lokaler, men holdt sig i det centrale Aalborg.

Med det voksende udvalg af rejser steg omsætningen støt år for år. Dette gav genlyd i rejsebranchen, og på et tidspunkt modtog ejerne af Best Travel et tilbud, de ikke kunne sige nej til. 1. januar 2007 blev Best Travel derfor et selvstændigt bureau i DTF Group, der bl.a. også omfattede DTF travel i Hjørring.

besttravel Norge

Sembo og Stena Line Travel Group

Best Travel fortsatte et par år på matriklen i Aalborg, men i sommeren 2009 flyttede vi til endnu større lokaler i samme bygning som vores rejsekolleger på DTF travel i Hjørring (hedder nu Sembo). Dette gav mange muligheder især indenfor marketing, da DTF travel i sin marketingafdeling havde et helt in-house reklamebureau. 

I 2011 blev DTF Group og herunder også Best Travel købt af det store svenske rejsebureau SEMBO, der med Stena Line i ryggen har som mål at blive Europas ledende aktør på kør selv-markedet. Dermed blev Best Travel en del af det svenske milliardforetagende Stena Line, og vi er nu en del af Stena Line Travel Group som omfatter rejsebureauer i Sverige, Norge og Holland.

I 2024 flyttede Best Travel tilbage til Aalborg - mere præcist Aalborg Lufthavn - med det mål om, at vi skulle være tættere på den rejsestemning og det rejsemiljø, som en lufthavn er indbegrebet af.

Fordele med Best Travel

Best Travel i dag

I dag er Best Travel et rejsebureau med 13 engagerede medarbejdere samt en lang række fast-tilknyttede rejseledere.

Vi har været gennem en spændende udvikling, og fra at sprede os over et meget stort og varieret udvalg af rejsetyper som charter med fly og bus, kør-selv-ferier, storbyferier og skiferier, har vi nu valgt at fokusere på det, vi er bedst til: Rundrejser i Europa med fly/bus og flodkrydstogter med historisk og kulturelt indhold. Fællesnævneren for alle rejser er, at det meste er inkluderet og deltagelse af kompetente danske rejseledere, der sørger for, at alle vores gæster får det optimale ud af rejsen.

Samtidig vinder de traditionelle krydstogter større og større indpas som en fast del af Best Travels sortiment. På få år er Best Travel blevet én af de bedst sælgende danske agenter for det italienske rederi MSC Cruises, der er det 3. største krydstogtrederi i verden.

historien-om-besttravel-fremtiden

Best Travel i fremtiden

Hos Best Travel er vi inde i en meget positiv udvikling, og den ser vi som et resultat af, at vi holder os til det, vi er bedst til. Vi sælger rejser til danskere, som gerne vil opleve og blive klogere på de destinationer, de oplever.

Vi holder fast i et godt udvalg af rejser i Europa og griber de muligheder, der byder sig for at videreudvikle vores koncept. Grundstammen vil dog altid være det samme; rejser med det meste inkluderet, hvor komfort, sikkerhed og kvalitet til prisen er i højsædet.

Så hvad enten du rejser alene til én af vores mange destinationer eller ønsker at arrangere en rejse for en stor gruppe, så glæder vi os til at give dig nogle dejlige rejseoplevelser med Best Travel.

Gæst kigger på drueranker i Italien

Bæredygtighed

Best Travel stiller større krav til bæredygtighed - både blandt interne og eksterne leverandører. Best Travel har deltaget i  Travelife-certificeringsprogrammet og har den 9. august 2023 opnået det højeste niveau indenfor certificeringen. Vi kan nu kalde os for Travelife Certified

Programmet omfatter en gennemgang af mere end 200 interne processer, der skal fremme bæredygtige initiativer og arbejdsgange internt i virksomheden. Det er en omfattende proces, som revurderes jævnligt.

Vi arbejder desuden også på at skabe indhold til vores gæster, som belyser bæredygtighed i rejse industrien samt indhold der kan hjælpe vores gæster med at blive grønnere-rejsende.

Læs mere om bæredygtighed

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse