Puerto de la Cruz
Puerto de la Cruz
AF Valle Orotava Hotel

Spanien

Tenerife - langtidsferie

Pris pr. person fra
kr. 13.995

Trænger du til et længere afbræk fra det danske vintervejr? På denne 3-ugers langtidsferie til Tenerife, får du god tid til afslapning og at få set nærmere på den spanske ø, som med sit lune vejr året rundt, er en populær destination om vinteren - især til langtidsferie. 

Denne rejse er på 22 dage - vil du hellere nøjes med 1 uge, så se også vores 8 dages rejser til Tenerife her.

Tenerife, der ligger som en perle i Atlanterhavet ud for Afrikas kyst, er den største af De Kanariske Øer og byder med sit behagelige klima på en tiltrængt pause fra den danske vinter. Vi har sammensat en skøn ferie med ophold på 4-stjernet hotel, halvpension inkl. vin og vand til aftensmaden, flere udflugter og dansk rejseleder.

Vi bor på den nordlige del af Tenerife ved Puerto de la Cruz, som er en af Tenerifes ældste og mest charmerende badebyer, der oser af ægte kanarisk stemning. På vores rejse til Tenerife, vil du kunne nyde et forfriskende dyp i Atlanterhavets bølger, mærke den lune brise, der strømmer til øen fra Sahara-ørkenen samt opleve en helt enestående natur, der rummer alt fra tropisk grønt til dramatiske vulkanlandskaber og vidunderlige strande. Vi bor på det skønne Hotel AF Valle Orotava - den perfekte base for vores rejse til Tenerife. Under vores ophold kan vi se frem til en stor og varieret buffet til morgenmad og aftensmad, og vi har fra hotellet kun ca. 10 minutters gang til stranden.

Rejsen indeholder desuden flere spændende udflugter med dansk rejseleder. Der er mulighed for at tilkøbe en udflugt til nationalparken Las Cañadas, hvor vi skal opleve den 3.715 meter høje og kendte vulkan Teide, efterfulgt af en frokost med lokale specialiteter. På vores første inkluderede tur skal vi til landsbyen Garachico, som med sin spanske idyl er et tydeligt eksempel på, at Tenerife er meget mere end blot solfaktor og strande. Den anden inkluderede tur går både til en aloe vera-farm og til byen Candelaria med de berømte 9 statuer af de 9 konger som guancherne - kanarieøernes urbefolkning - havde på Tenerife.

Gæsteanmeldelser af rejsen

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Ankomst til Tenerife
  • Dag 2-21 - Udflugter: Vulkanen Teide, Garachico & Icod de los Vinos samt Candelaria & Aloe Vera
  • Dag 22 - Transfer til lufthavnen og hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Tenerife 2023

Inkluderet i prisen

Direkte fly Tenerife t/r inkl. bagage (Vælg mellem afrejser fra Aalborg og København)

Lufthavnstransfer t/r

21 overnatninger på 4-stjernet hotel

21 x morgenmad på hotellet

21 x aftensmad på hotellet inkl. 1/2 fl. vin og 1/2 l. vand

1 x vinsmagning (på udflugten til Icod de los Vinos)

Udflugter ekskl. evt. entréer iflg. program

Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Eventuelle entréer

Ekstra udflugter - Heldagstur til Teide og Svævebane - se evt. tillæg for priser

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Tillæg på Hotel AF Valle Orotova:

  • Dobbeltværelse med balkon og skrå havudsigt kr. 1.575
  • Dobbeltværelse med balkon og havudsigt kr. 2.100
  • Dobbeltværelse med balkon og udsigt til Teide kr. 2.835

  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon/terrasse kr. 4.200
  • Dobbeltværelse som eneværelse med skrå balkon og havudsigt kr. 5.775
  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon og havudsigt kr. 6.300
  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon og udsigt til Teide kr. 7.035

Heldagsudflugt til Teide (excl. evt. svævebanetur) inkl. frokost kr. 295

Svævebanen på Teide (ca. €45) - betales kontant på stedet

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Ankomst til Tenerife

Ankomst til Tenerife South Airport på det sydlige Tenerife. Transfer til hotellet nær Puerto de la Cruz og indkvartering. Køreturen til hotellet tager ca. 1 time alt afhængig af trafik.

Dag 2-21

Udflugter: Vulkanen Teide, Garachico & Icod de los Vinos samt Candelaria & Aloe Vera

I løbet af opholdet er følgende udflugter mulige:

GARACHICO OG ICOD DE LOS VINOS (halvdagsudflugt - inkluderet i rejsens pris)
Vi tager til den lille, charmerende by Garachico, hvor der vil være lidt tid på egen hånd. Med sine hvidkalkede huse, snoede gader, smukke kirker og romantiske restauranter emmer Garachico af idyl, og byen er et tydeligt eksempel på, at Tenerife er meget mere end solfaktor og strande. Oplev bl.a. bassinerne ved El Caletón, som er små havvandspools etableret i naturlige bassiner mellem de imponerende sorte lavaformationer.

Netop vulkanudbrudene har haft stor indflydelse på byen, som flere gange op igennem historien er blevet oversvømmet af lava.

Herefter går turen videre til Icod de los Vinos, en historisk by grundlagt i 1501, hvor vi kommer forbi den rigt udsmykkede San Marcos-kirke og det berømte drageblodstræ, som er byens vartegn og siges at være tusind år gammelt. 

Her i byen skal vi også på vinsmagning, hvor vi skal smage på 3-4 lokale vine - og som altid i Spanien får vi også lidt lette snacks sammen med vinene.

CANDELARIA OG BESØG PÅ ALOE VERA-FARM (halvdagsudflugt - inkluderet i rejsens pris) Dagens udflugt starter med en bustur ned langs østkysten til byen Candelaria. Vi går igennem den skønne, lille kystby til byens flotte kirke, som vi skal ind og se. Vores guide fortæller alt om byens historie og den sorte helgenfigur, som er øens skytshelgen. Hvert år den 15. august fejres hun - folk fra hele Tenerife valfarter til byen, klædt i specielle dragter. Det er en af de store fester på øen. Ved kirken, langs med havet, står der 9 statuer af de 9 konger som guancherne - kanarieøernes urbefolkning - havde på Tenerife. Der bliver tid på egen hånd i byen, inden vi kører videre mod byen Guimar.

Over alt på de kanariske øer dyrkes aloe vera-planten, som egentlig er en flerårig sukkulent, der stammer fra den arabiske halvø. Planten har været brugt i århundreder til medicinske formål og har ry for at have en række helbredende egenskaber.

Aloe vera-geléen inde i plantens blade er kendt for at have antiinflammatoriske og helende egenskaber, som kan hjælpe med at lindre solskoldning, insektbid og mindre hudirritationer.  Aloe vera har også været anvendt til kosmetiske formål, da dens gelé kan bidrage til at fugte og berolige huden, og kan hjælpe med at reducere rynker og fine linjer.

For at lære mere om denne alsidige plante besøger vi Finca Canarias Aloe Vera Guimar, hvor vi får en rundvisning på farmen - og også får lov at smage produkter med Aloe Vera. Ja, planten bruges nemlig til rigtig meget!

VULKANEN TEIDE (heldagsudflugt som kan tilkøbes)
Vi tager afsted fra Puerto de la Cruz og kører gennem den smukke og frodige dal La Orotava og store skove til nationalparken Las Cañadas. Det meste af vejen har vi udsigt til den 3.715 meter høje vulkan Teide. Vi ser spor fra tidligere vulkanudbrud samt et helt unikt landskab med abstrakte klippeformationer. Vores bus bringer os op i ca. 2.300 m. højde. Hvis vejret tillader det, er der mulighed for at tage svævebanen, som bringer gæster op i 3.555 meters højde (ikke inkl - gennemføres ved min. 10 pers.). Det er en fantastisk oplevelse at stå så tæt ved toppen af Spaniens højeste punkt, og nyde udsigten ud over området og øen. Vælger man ikke at tage svævebanen, kører bussen videre til Roques de Garcia, den ca. 1 km. lange kæde af klipper ved foden af Teide. Her er der mulighed for at købe en kop kaffe.

Herefter kører vi tilbage til svævebanen og påbegynder derefter hjemturen. Vi kører en anden vej hjem, og kan undervejs nyde skønne udsigter over havet og bjerglandskabet samt naboøen La Gomera, som ligger ganske tæt ved Tenerifes kyst. Vi holder pause på en skøn restaurant, hvor vi får serveret en let frokost bestående af forskellige tapas typiske for Tenerife med vin og vand til. Efter frokosten fortsætter vi gennem det smukke landskab, og er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Denne udflugt skal bestilles hjemmefra - og koster inkl. frokost kr. 295 pr. person.

Dag 22

Transfer til lufthavnen og hjemrejse

Transfer til lufthavnen og afrejse. Hjemkomst til Danmark.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse