Inkluderet i prisen
Fly København-Milano t/r inkl. bagage
7 overnatninger på 4* Grand Hotel des Anglais i Sanremo
7 x morgenmad
1 x let frokost
7 x aftensmad
Udflugter og entréer ifølge program
Dansktalende rejseleder
Øvrige måltider samt drikkevarer
Drikkepenge
Obligatoriske turistskatter (p.t. pr. person €1,50 pr. nat betales direkte til hotellet)
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Værelsestillæg på Grand Hotel des Anglais
Udflugten (Dag 4) til Fyrstedømmet Monaco og Bjergbyen Éze kr. 375
Fast plads i bussen kr. 200-300
Fast plads i flyet kr. 150-250
Ankomst – Milano – Italienske Riviera
Efter ankomsten til Italien tager vi plads i vores egen bus, og kører en kort tur frem mod Italiens næststørste by, Milano.
I Milano spadserer vi en tur og ser nogle af byens smukke seværdigheder såsom La Scala operaen, Galleria Vittorio Emanuelle og domkirken udefra.
Der bliver også tid til frokost på egen hånd, inden vi sætter kursen sydover mod Den italienske Riviera og den skønne by Sanremo.
Sanremo – Byvandring i Blomsterivieraens hovedstad
Sanremo er en charmerende by beliggende på Den italienske Riviera. Byen er kendt for sin glamourøse atmosfære, smukke strande og en rig kulturel arv.
Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved Sanremo er byens berømte spillekasino, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Ud over spillekasinoet kan byen bryste sig af den imponerende russisk-ortodokse kirke, der også er kendt som Den Hellige Katarina-kirken – et arkitektonisk mesterværk og et symbol på byens historiske forbindelse til det russiske samfund. Kirken er smukt udsmykket og tilbyder de besøgende en indsigtsfuld oplevelse af den russiske kultur og religion.
En anden bemærkelsesværdig seværdighed i Sanremo er Alfred Nobels hus. Dette er det tidligere hjem og laboratorium for den berømte svenske opfinder Alfred Nobel, som i dag måske er bedst kendt takket været Nobelprisen. Nobels hus er en vigtig historisk og videnskabelig seværdighed, hvor de besøgende kan udforske opfindelsesprocessen og lære mere om Nobels betydelige bidrag til videnskaben og samfundet.
Sanremo er en by med en fascinerende blanding af kultur, historie og naturskønne omgivelser. Uanset om du er interesseret i spændende spil, arkitektonisk skønhed eller videnskabelige bedrifter, vil Sanremo tilbyde dig et mindeværdigt ophold på Den italienske Riviera.
Olivenmølle og pesto i Taggia
Efter morgenmaden kører vi i vores egen bus til Taggia, som er hjemstedet for den berømte ekstra jomfruolivenolie. Vi besøger en olivenmølle og et olivenolie-museum, og hører om fremstilling af olivenolien, fremstillet af den lokale smagfulde Taggiasca- oliven. Frokosten indtager vi på en hyggelig restaurant, hvor der serveres lokale specialiteter – og under frokosten arrangeres en demonstration af fremstilling af den genovesiske pesto. Intet besøg i Ligurien uden at have smagt pesto. Dagens tur byder også på spektakulære udsigter og skønne naturoplevelser.
Dag på egen hånd eller ekstraudflugt til Fyrstedømmet Monaco og Bjergbyen Éze
Dagen foregår på egen hånd. For de der har lyst, er der mulighed for at deltage på en ekstraudflugt til Monaco og Èze:
Ekstraudflugt til Fyrstedømmet Monaco og Bjergbyen Éze
Vi kører vestpå langs kysten til det lille fyrstendømme Monaco, som for alvor blev verdenskendt da Fyrst Rainier i 1956 giftede sig med den amerikanske filmstjerne Grace Kelly. Siden 2005 har sønnen Albert siddet på tronen og boet i det eventyrlige palads sammen med Fystinde Charlene og deres tvillingebørn. Vores tur rundt i Monaco bringer os bl.a. forbi den smukke katedral, den flotte havn med store luksusyachter samt naturligvis det berømte Monte Carlo Casino, som er symbolet på det glamourøse luksusliv, der forbindes med Monaco. Efter rundturen er der lidt tid på egen hånd.
Vores næste destination er den charmerende bjergby Èze, der ligger smukt på et højt klippefremspring mellem Monaco og Nice, med en imponerende udsigt over halvøen Saint- Jean-Cap-Ferrat. Vi går en tur gennem byens hyggelige gader. Mulighed for besøg på parfumeri, hvor du kan købe lokalt fremstillede souvenirs med hjem. Herefter er der lidt tid på egen hånd, måske til at se nærmere på byens mange små butikker med kunsthåndværk, eller besøge den eksotiske have med sjældne planter.
Vi tager forbehold for, at udflugten kan aflyses, hvis der ikke opnås tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
Dagen er til oplevelser på egen hånd
Dagen er til oplevelser på egen hånd i Sanremo. Har du lyst, kan vi anbefale, at du udforsker den gamle bydel, La Pigna. Tag en tur gennem de smalle brostensbelagte gader og beundrer de farverige huse, besøg små butikker og nyd den lokale atmosfære.
Nice - Saint-Paul de Vence
Vi sætter kursen mod Frankrig. I dag skal vi opleve Nice, som nyder stor popularitet med sit behagelige klima, smukke beliggenhed og spændende historie. I begyndelsen af sidste århundrede var Nice et yndet rejsemål for aristokratiet i både England og Rusland, hvilket afspejles i de imponerende bygninger, som vi bl.a. kan beundre langs Promenade des Anglais og den russiske Sankt Nikolaj-kirke fra 1912. Under opholdet i Nice kan du nyde atmosfæren i byens charmerende gamle bydel med smalle gader og hyggelige huse og den helt særlige sydfranske stemning.
Vi fortsætter til den velbevarede middelalderby Saint-Paul de Vence. Byen er berømt for sin charmerende atmosfære, velbevarede arkitektur og kunstneriske arv. Byens brostensbelagte gader, gamle stenhuse og smukke panoramaudsigt til det omkringliggende landskab gør Saint-Paul de Vence til et yndet rejsemål. Byens middelalderlige bymure omgiver den indre del af byen og skaber en atmosfære af historie og charme.
Saint-Paul de Vence har længe været et opholdssted for kunstnere og intellektuelle. Byen har tiltrukket berømte kunstnere som Marc Chagall, Henri Matisse og Pablo Picasso, der fandt inspiration i byens skønhed og lys. Kunstnerisk arv kan opleves i de mange kunstgallerier, der pryder byens gader. Besøgende kan beundre kunstværker, keramik, skulpturer og andre kreative værker fra lokale kunstnere og internationale talenter.
Udover kunsten byder Saint-Paul de Vence også på en bred vifte af charmerende butikker, caféer og restauranter. Besøgende kan slentre rundt i de brostensbelagte gader, opdage lokale håndværksprodukter og regionale specialiteter.
Sydfrankrig forbindes ofte med mad af gode råvarer, skønne vine - og måske også med kuglespillet boule? Den berømte skuespiller Yves Montand boede i Saint-Paul de Vence og plejede at spille boule på byens torv.
Keramikbyen Albissola – Besøg på Museo Asger Jorn
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod en anden af de skønne byer på Den italienske Riviera - den lille by Albissola Marina – der bryster sig af stolte traditioner inden for keramisk kunst. Albissola er kendt som et mekka for keramisk kunst, hvor de besøgende kan opleve det unikke håndværk og kreative udtryk. Byens charmerende gader er fyldt med farverige keramiske fliser, skulpturer og dekorationer, hvilket skaber en unik og levende atmosfære.
Et must-visit i Albissola er Museo Asger Jorn, der er dedikeret til den danske kunstner Asger Jorn, der var en af grundlæggerne af den europæiske kunstnergruppe COBRA. Den danske kunstner Asger Jorn slog sig ned i denne by i 1954, og i en af byens keramiske værksteder arbejdede Jorn med kunstnere fra forskellige lande. Her skabte han nogle af sine største keramiske værker – ikke mindst det store relief, der i dag pryder Aarhus Statsgymnasium.
Asger Jorn købte et hus i bjergene, hvor han gennem 20 år satte sit eget præg med et væld af vægmalerier og keramisk kunst. Jorn skabte også det skønne keramikfortov, som vi kan beundre langs byens strandpromenade. Efter besøget i Jorns hus, som i dag er museum, bliver der tid til frokost med udsigt over Middelhavet, og måske et besøg i nogle af byens spændende keramikværksteder, inden turen går tilbage til Sanremo.
Liguriens hovedstad Genova – Hjemrejse
Også på rejsens sidste dag venter der os gode rejseoplevelser, når vi besøger Liguriens hovedstad Genova.
Som selvstændig søfartsrepublik havde byen tilnavnet La Superba – Middelhavets stolthed. Genova var desuden europæisk kulturhovedstad i 2014 – dette med god grund, da Genova er en meget smuk og spændende by. Vi skal på en byvandring, hvor vi ser de smukke, gamle købmandspalæer og hyggelige, gamle, krogede gader og stræder, som vidnesbyrd om byens spændende historie som selvstændig søfartsrepublik fra 1100-tallet og fremefter.
Under opholdet i byen er der mulighed for at besøge byens nye stolthed – Europas næststørste akvarium – eller måske det interessante søfartsmuseum. Til frokost anbefales focaccia eller pasta med genovesisk pesto-sauce, som er de lokale specialiteter.
Godt mætte af indtryk sætter vi kurs mod lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen til Danmark.
NB! Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel. Bemærk, at denne rejse inkluderer hotel og besøg på steder med mange trapper og stigninger, og derfor ikke er egnet for gangbesværede.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.