Gæsteanmeldelser af rejsen
Inkluderet i prisen
Fly fra København-Napoli t/r inkl. bagage
Bustransfers i Italien
Færge til Ischia t/r
Bagageservice
7 nætter på Grand Hotel Terme di Augusto eller Albergo La Reginella
7 x morgenmad
7 x aftensmad inkl. 1/2 fl. husets rød- el. hvidvin og 1/2 fl. mineralvand
2 frokoster (dag 3 og 7)
Vingårdsbesøg inkl. vinsmagning
Alle udflugter ifølge program
Entreer ifølge program
Fri adgang til hotellets wellness-faciliteter
Dansk rejseleder
Drikkepenge
Massage el. andre behandlinger
Obligatorisk turistskat €4 pr. person pr. nat. Betales direkte til hotellet
Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere
Tillæg på Grand Hotel Terme di Augusto
Tillæg på Hotel Albergo la Reginella
Fast plads i bussen kr. 200-300
Ankomst - Besøg i Napoli - Overfart til Ischia
Ankomst til Napoli lufthavn allerede først på eftermiddagen. Efter ankomsten begynder vores syditalienske eventyr med en interessant rundtur i vores egen bus i den spændende syditalienske by Napoli. Vi ser en række af byens berømte seværdigheder og under opholdet bliver der også tid på egen hånd til at opleve stemningen byen og spise en god frokost - måske på havnepromenaden med udsigt til Vesuv og Capri inden afsejling til Ischia.
En sejltur på en times tid gennem Napoli-bugten bringer os til den skønne ø Ischia, hvor vi indkvarteres på et dejligt hotel midt i den maleriske by Lacco Ameno tæt på byens skønne strandpromenade og byens vartegn – tufstensklippen Il Fungo.
Lacco Ameno og Casamicciola
Vi starter dagen med en byvandring i den skønne by Lacco Ameno, hvor vi ser byens seværdigheder, såsom byens vartegn - tufstensklippen Il Fungo - og kirken opført til ære for byens skytshelgeninde Santa Restituta. Efterfølgende spadserer vi langs strandpromenaden til den charmerende naboby Casamicciola. I denne by ser vi bl.a. en mindetavle til ære for forfatteren Henrik Ibsen, idet han efter sigende skulle have skrevet Peer Gynt her.
Ørundtur - Vingårdsbesøg
Vi skal på en dejlig tur i bus øen rundt, hvor vi oplever øens frodige landskaber med typisk Middelhavsvegetation og maleriske små byer, som formeligt klæber sig op langs bjergskråningerne.
Vi gør ophold undervejs i et par af de hyggelige små byer, som f.eks. hyggelige Sant'Angelo, hvor der bliver mulighed for at nyde stemningen over en cappuccino eller en drink, med udsigt ud over havet. I klart vejr kan vi se over mod naboøen Capri.
På turen besøges også en af øens berømte vingårde, hvor vi skal smage på nogle de skønne vine, der produceres på Ischia. Vinsmagningen akkompagneres af en let frokost med lokale specialiteter.
Dag på egen hånd
Dagen er helliget oplevelser på egen hånd. Ischia byder på mange muligheder for udflugter på egen hånd - eksempelvis skønne vandreture eller et besøg i den smukke botaniske have La Mortella. Eller måske en tur med en af udflugtsbådene, som sejler øen rundt.
Udflugt til øens største by Ischia Ponte
Dagens tur fører os til øens største by Ischia Ponte. På spadsereturen i Ischia Ponte ser vi maleriske bygninger, men byen er først og fremmest kendt for den gamle fæstning Castello Aragonese, som er opført på en lille ø forbundet med selve Ischia via en gammel stenbro.
Vi hører om fæstningens spændende historie, inden vi krydser stenbroen og besøger fæstningen, som i dag er museum (entrè inkl.). Vi bjergtages af udsigten over Napoli-bugten og vulkanen Vesuv i baggrunden fra toppen af fæstningen.
Dagen er på egen hånd
Dagen er til oplevelser på egen hånd - eller ekstra udflugt til øen Procida
Nyd endnu en dag på Ischia med velvære og forkælelse, som står i højsædet på denne tur, idet hotellets wellness-faciliteter står til vores disposition.
Ekstraudflugt: Procida
Alternativt er der mulighed for at tage på en ekstraudflugt til den billedskønne ø Procida, hvor der også gennem tidens løb er indspillet mange film - eksempelvis den skønne italienske film Postbudet, som omhandler den chilenske forfatter og nobilpristager Pablo Neruda og det lokale postbud Mario.
Efter en lille halvtimes sejltur fra Ischia ankommer vi til Procida, hvorefter der arrangeres en tur "i postbudets fodspor". Der bliver også tid på egen hånd til at nyde stemningen på denne skønne ø med de charmerende pastelfarvede huse.
Udflugt til kurbyen Forio
Turen går i dag til øens næststørste by Forio. Forio er en mondæn kurby med hyggelige gader og stræder. Forio er især kendt for de smukke gamle kirker, som eksempelvis dannede kulisserne i filmen Avanti - en af de mange film, der gennem tidens løb er optaget på Ischia. Efter byvandringen bliver der mulighed for at gøre en god handel på det ugentlige marked i byen.
Vi afslutter besøget i Forio med en typisk napolitansk frokost, hvor vi naturligvis skal smage Pizza Margherita.
Overfart til fastlandet - Hjemrejse
Efter morgenmaden forlader vi paradisøen Ischia og sejler tilbage til fastlandet. Vores egen bus bringer os den korte tur til lufthavnen i Napoli, hvorfra der er hjemrejse til Danmark.
NB: Rækkefølgen i dagsprogrammet kan ændres uden varsel.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.