Goslar Rathaus
Gustav Adolf stavkirke
Brockenbahn

Tyskland

Harzen i en nøddeskal

Pris pr. person fra
kr. 6.645

Det er svært at dække hele Harzen på 5 dage. Men med denne hyggelige kvalitets-busrejse har vi sammensat en vifte af de mest spændende besøgsmål i Harzen og alt det der er typisk for området. Vores base er UNESCO-byen og ”Harzens hovedstad” Goslar, hvorfra der med forskellige transportmidler køres naturskønne udflugter i naturparken Harzen, altid med interessante oplevelser undervejs. Denne rejse egner sig til alle, der måske ikke kender Harzen endnu eller til dem, der gerne vil genopleve den, krydret med noget nyt. Det BESTe er, at bortset fra drikkevarer er alt inkluderet i rejsens pris!

Da turismen rigtig tog fart i 60’erne, blev Harzen en af de yndede destinationer for danskere. Der er jo ikke så langt. Man rejste både med bil og bus, og mange har sikkert prøvet at ligge i telt i Harzen. Dengang, i turismens spæde start, kunne man kun besøge den vestlige del af Harzen, da størsteparten af det, der i dag udgør Nationalpark Harz, lå i det daværende DDR. Først med genforeningen blev det muligt igen at rejse til Østharzen. I 90’erne var det stadigvæk lidt af en speciel oplevelse at se de misrøgtede byer med afskallede facader og kirker i forfald. I dag er billedet et andet! Harzen stråler igen i fordums glans, og forskellen mellem øst og vest er udvisket.

Goslar, den gamle kejserby med sit hyggelige klokkespil og de smukt renoverede huse, er stadigvæk lige så indbydende som altid. Med rette har man erklæret både den gamle bydel og bjergværket Rammelsberg uden for byen til UNESCO- verdenskulturarv. For Harzen var i gamle dage lig med bjergværker. I dag brydes der ikke længere malm, men man kan stadigvæk få en fornemmelse af, hvordan det var at ”køre ind i bjerget”.

Det helt fascinerende bjergrige landskab med sine skovklædte snoede veje er i dag nationalpark. Der værnes om naturen. Det højeste bjerg, Brocken (Bloksbjerg) med sine 1.142 m – eller var det kun 1.141m? – kan igen bestiges, og ikke mindst kan man på en fantastisk tur med et prustende smalsportog nå helt til toppen.

Harzen er rig på vandløb. Både for at sikre vandforsyning og elektricitet, har man flere steder i bjergene bygget imponerende dæmninger, som bl.a. Okertalsperre, der bidrager til områdets idylliske præg. Noget man i dag af miljøhensyn ikke ville kunne bygge længere.

Harzen var i gamle dage også kendt for fremstillingen af trækul. I dag findes der kun få arbejdende kulsviere tilbage, heraf en i Harzen, som vi besøger for at få et indblik i arbejdet. Man får et andet forhold til grillkul, når man ser, hvordan det foregår.

Vi bor perfekt midt i ”Harzens hovedstad” Goslar kun en lille gåtur fra den gamle bydel. På vores fremragende 4-stjernede hotel ”Der Achtermann” er der inkluderet halvpension, der enten serveres som buffet eller som 3-retters middag. Hotellet har egen wellness-afdeling med svømmebad med modstrømsanlæg, boblebad, 3 forskellige saunaer og mulighed for diverse massager, så husk badetøjet. En panoramaterrasse indbyder til hygge udendørs, mens baren sikkert tiltrækker når mørket falder på.

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Lüneburg - Goslar
  • Dag 2 - Goslar – Prærievogn - Kloster Ilsenburg – Oker-dæmningen
  • Dag 3 - Wernigerode - Brocken
  • Dag 4 - Rammelsberg – Kulsviere
  • Dag 5 - Vildtpark - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Harzen I En N Ddeskal

Inkluderet i prisen

Kørsel i 5-stjernet bus

Gratis kaffe på ud- og hjemrejse samt adgang til wi-fi og usb-strømstik i bussen

4 overnatninger på 4-stjernede Hotel Der Achtermann

Adgang til Wellnessafdeling med pool og sauna

4 x morgenmad

3 x frokost

1 x madpakker

4 x aftensmad

Udflugter ifølge program inkl. entreer

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Drikkevarer

Drikkepenge

Afbestillings- og rejseforsikring Læs mere

Eneværelse kr. 200

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Lüneburg - Goslar

Lüneburg 1 1

Vi kører med vores komfortable bus sydpå. Der er gratis buskaffe og wifi samt strømstik til fri afbenyttelse i bussen. Frokost serveres på en hyggelig bryggerirestaurant  i den gamle hansestad Lüneburg. Der bliver bagefter lidt tid til at strække ben i den gamle bydel med det yndige rådhus, før vi fortsætter vores rejse. Sidst på eftermiddagen når vi kejserbyen Goslar, hvor vi indkvarteres i det skønne Hotel ”Der Achtermann”, som ligger i gåafstand til alle seværdigheder i byen.

Dag 2

Goslar – Prærievogn - Kloster Ilsenburg – Oker-dæmningen

På en byrundtur sammen med rejselederen ser vi nærmere på Goslar. Vi besøger stavkirken, ser Kaiserpfalz udefra, og beundrer det fine gamle rådhus med de omkringliggende huse. Klokken 12 åbnes lågen til klokkespillet på rådhuset og figurerne kigger ud og fortæller sagnet om ridderen Ram.

Herefter kører vi ad småveje til Bad Harzburg, hvor vi skifter transportmiddel. I en prærievogn trukket af ægte hestekræfter kører vi langs den gamle tysk/tyske grænse gennem yndigt landskab. En skøn afveksling til bussen.

Undervejs serveres en frokost med lokale specialiteter før vi når til Ilsenburg, hvor vi besøger Benediktinerklosteret Ilsenburg på en guidet tur.

Tilbage i bussen køres til Okertalsperre, hvor der holdes pause  for at beundre det imponerende bygningsværk og spadserer over dæmningen. Der serveres vores altid gratis buskaffe inden vi kører hjem til Goslar.

Dag 3

Wernigerode - Brocken

I dag går turen til den nordlige del af Harzen, der op til Murens fald lå i DDR. Den ”farverige by” som Wernigerode også kaldes, har sit navn efter de mange kønne bindingsværkshuse i forskellige kulører. Det er lige før man kan få ondt i nakken af at se på alle de flot restaurerede huse med det bedårende rådhus som højdepunkt. Alt dette oplever vi på en tur med et lille turisttog, som fører os forbi de mest seværdige steder. Der bliver tid på egen hånd, måske til at shoppe, tage turen op til slottet eller bare at sidde på en af de dejlige cafeer.

Efter denne skønne bytur står resten af dagen på en fantastisk naturoplevelse, nemlig en toptur med Brockenbahn. Vi står på i Drei Annen Hohne, hvorfra vi tager toget op til endestationen. Undervejs er der god tid til at spise de madpakker, vi bliver forsynet med, mens toget kæmper sig op ad de stejle bjergskråninger. Der bliver en times tid på toppen før vi kører ned igen til Drei Annen Hohne, hvor bussen venter og kører os ad snoede småveje tilbage til Goslar.

Wernigerode As 203370117
Rathaus Wernigerode C Wernigerode Tourismus Gmbh C. Filipski
Brockenbahn
Dag 4

Rammelsberg – Kulsviere

Vi starter dagen med at se endnu en UNESCO-kulturværdi, nemlig bjergværket Rammelsberg. Med et tog kører vi ind i bjerget og hører om det tunge arbejde det var at hugge kul.

Via Braunlage, Tanne og Sorge køres til dagens næste interessante oplevelse, nemlig et besøg hos kulsvierne. Vi starter med frokost før vi ser på museet og får en guidet tur omkring kulsviernes arbejde. Via Bad Lauterberg, Osterode, Wildemann og Lautenthal køres tilbage til Goslar. Vi kommer hjem i god tid, så der stadigvæk er mulighed for at nyde vores egen by og det gode hotel.

Dag 5

Vildtpark - Hjemrejse

Vi siger farvel til Goslar, dog ikke til oplevelser. For endnu en oplevelse venter i den lille by Hanstedt, når vi spiser frokost og besøger Vildtparken. Her er der mulighed for at se et varieret dyrerige fra skægharer over ulve til bjørne.  Man bliver virkelig overrasket over den fine park. En god måde at få strakt ben på, inden vi tager sidste bid af turen alt efter afgang enten mod Jylland eller via Puttgarden og Rødby tilbage til vores udgangspunkt.

Wildpark Lüneburger Heide Wildpark Lüneburger Heide

Busopsamling - bus fra Sjælland via Gedser

SJÆLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Roskilde - Busstoppested, Ny Østergade 2 05.50 21.30
Lyngby Station - Jernbanepladsen 1 06.30 20.55
Flintholm Station - Grøndals Parkvej 81 06.50 20.35
Køge - Busholdeplads Køge Nord Station 07.25 20.00
Ringsted - Busterminal, Jernbanegade 07.50 19.35
Næstved - Stationen ved Togbusskilt, Banegårdspladsen 10 08.20 18.35
Rasteplads afkørsel 38 Tappernøje - SYD på udrejsen - NORD på hjemrejsen 08.50 17.55
Ravnse Parkering - v/afkørsel 38 Nørre Alslev 09.35 17.30
Gedser Færgehavn - v/Billetkontoret 09.50 17.15

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse