Inkluderet i prisen
Direkte fly København - Paris CDG t/r inkl. bagage og transfer
Al transport som nævnt i programmet
3 overnatninger på 4* hotel Hilton Garden Inn med morgenmadsbuffet
Dinnercruise på Seinen inkl. 3-retters middag og 1 glas vin på dag 1
3-retters middag på dag 2
3- retters frokost på Montmartre med musikalsk underholdning dag 3
Udflugter ifølge program:
Lokalguide i følge program
Erfaren dansk rejseleder
Øvrige måltider og drikkevarer
Drikkepenge
Afbestillings- og rejseforsikring
Obligatorisk turistskat i Paris på ca. €8 pr. person pr. nat, som betales direkte til hotellet
Eneværelse med fransk seng kr. 2340
Fast plads i bussen kr. 200-300
Tillæg Kat. 1 Koncertbillet Sainte Chapelle kr. 120
Tillæg Kat. 1 Koncertbillet Madeleinekirken kr. 100
Atelier des Lumières inkl. metrobillet kr. 150
Ankomst, Paris & sejltur på Seinen
Vi ankommer om formiddagen med direkte fly fra København til Charles de Gaulle Lufthavnen. Vores lokalguide venter allerede på os for at tage os med på en guidet tur gennem Paris med stop ved de mest ikoniske steder. Undervejs bliver der mulighed for at gå på egen hånd og finde en café eller bistro til at fouragere - idet vi ikke har inkluderet frokost.
Om eftermiddagen køres til hotellet til indkvartering. Lidt tid til at slappe af, inden vi fortsætter til Seinen, hvor vi går ombord på et af de typiske udflugtsskibe. Undervejs serveres en 3-retters middag inkl. 1 gl. vin. På denne hyggelige sejltur nyder vi ikke kun god mad, men oplever de berømte seværdigheder som Notre Dame og Eiffeltårnet fra vandsiden.
Herefter fortsætter vi til den usædvanlige men smukke Madeleinekirke, der oprindeligt blev opført af Napoleon I til ære for hans hær. Her venter en dejlig koncert, hvor det foreløbige program siger Ravels Bolero og Mozarts Requiem. Med tonerne endnu i ørerne kører vi gennem det oplyste Paris tilbage til hotellet.
Elegant arkitektur og musik i Sainte-Chapelle
Dagens programpunkt er det elegante 19. århundredes Paris. Med vores lokalguide går vi på opdagelse i indkøbspassagerne, som kan være svære at få øje på, når man ikke ved, hvor de er. Her har arkitekterne virkelig fået lov til at udfolde sig. Et højdepunkt er besøget i Garnier Operaen, der er et pragteksemplar af bygningskunst fra det 19. århundrede – både indvendig og udvendig. Derefter bliver der tid til selv at gå på opdagelse omkring Place Vendôme, der er kendt for sine eksklusive forretninger. Frokost er ikke inkluderet. Inden aftenprogrammet starter kører vi tilbage til hotellet, så man kan hvile sig lidt.
Vi spiser en 3-retters middag på en hyggelig restaurant og kører herefter til Sainte-Chapelle på Île de la Cité. Sainte Chapelle er et af de smukkeste kapeller i hele Frankrig, hvis ikke det er det smukkeste. Det er den første kirkebygning nogensinde, hvor væggene blev brudt fuldstændig af glasmosaikker. Det kan godt tage pusten fra en at opleve denne perle. Her foregår turens anden koncert. Vi forventer at høre Vivaldis 4 årstider (ingen garanti). En smukkere ramme skal man lede længe efter. Efter koncerten køres vi tilbage til hotellet.
Montmartre & Eiffeltårnet
Formiddagen er afsat til et besøg i Montmartre med Place du Tertre, Sacre Coeur og vinmarkerne. For at komme op på La Butte, som bjerget også kaldes, tager vi tandhjulsbanen og spadserer så sammen med guiden til Montmartremuseet, der giver et rigtigt godt indblik i hvordan de dengang berømte kunstnere som Monet, Van Gogh, Renoir, Utrillo og mange andre kunstnere påvirkede Montmartre. Man kan se et atelier og beundre en flot samling af skitser og malerier af berømte kunstnere samt besøge Renoirs haver. Vi besøger selvfølgelig også den berømte Sacré-Coeur kirke og nyder den storslåede udsigt ud over Paris.
Efter så meget finkultur bliver det en smule mere folkeligt, når vi spiser frokost i en meget traditionsrig Montmartre restaurant, der også byder på typisk fransk underholdning. Sidst på eftermiddagen venter højdepunktet i ordets bogstavelige forstand. Vi tager med elevatoren op på Eiffeltårnets 1. sal, hvor vi lytter til Musik af Bach og Mozart fremført af fantastiske musikere. Efter koncerten er der stadigvæk tid til at nyde udsigten fra Eiffeltårnet, inden turen går tilbage til hotellet. Der er ikke inkluderet aftensmad denne dag.
Paris på egen hånd - Hjemrejse
Vi har hele dagen til at udforske Paris på egen hånd, inden vi mødes igen på hotellet for at køre til Charles de Gaulle lufthavnen. Hvis det ønskes, kan man sammen med rejselederen tage med offentlig transport til Atelier des Lumières, og opleve et fantastisk lysshow dedikeret til en forud bestemt kunstner. Man træder ind i en verden med kæmpestore levendegjorte malerier og musik. Det er en oplevelse helt uden sidestykke og efterlader altid et uforglemmeligt indtryk. Entre og metrobilletter er tilkøb ved bestilling af rejsen. Lige i nærheden ligger Père Lachaise kirkegården, som er sidste hvilested for mange franske og udenlandske berømtheder. Sidst på eftermiddagen mødes vi på hotellet for at køre til lufthavnen. Sen hjemkomst til København.
Der tages forbehold for eventuelle ændringer i programmet med hensyn til afviklingen af koncerterne.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.