Flodkrydstogtskibet Monet fra rederiet CroisiEurope er et elegant og komfortabelt skib, designet til at give passagererne en afslappende rejseoplevelse på nogle af Europas smukkeste floder.
Skibet er et godt mellemklasseskib, som er 110m langt og 10m bredt. Skibet har plads til 158 passagerer i 78 kahytter fordelt på 2 dæk.
Skibet tilhører det familieejede franske rederi CroisiEurope, som har en stor flåde af skibe, der sejler på nærmest alle Europas floder. Stemningen ombord er uformel - og den overvejende franske besætning lægger stor vægt på godt værtsskab og for at vise det gode franske køkken frem
Monet er kendt for sin intime og hyggelige atmosfære. Ombord kan du nyde rummelige kahytter med store vinduer, der giver en fantastisk udsigt til det omkringliggende landskab. Skibet har et smagfuldt indrettet restaurantområde, hvor lækre måltider serveres med inspiration fra både lokale og internationale køkkener. På soldækket kan passagererne slappe af og nyde panoramaudsigten, mens skibet glider stille gennem floderne. Monet tilbyder også en lounge og bar, hvor man kan nyde drinks fra det omfangsrige inkluderede barkort.
Forplejning
Forplejningen ombord er en stor morgenbuffet, mens både frokost og aftensmad serveres ved bordene. I prisen indgår drikkevarer til alle måltider samt i baren ombord i tidsrummet 10:00-24:00.
Rederiet kører med et All Inclusive-koncept - som blandt andet betyder, at man til frokost og middag kan vælge mellem 2-4 forskellige hvidvine, rosé og rødvine. Disse serveres i flasker ved bordene og er typisk franske vine. Herudover kan man hele tiden (og ikke kun til måltiderne) forsyne sig med drikkevarer i skibets bar, hvor der er et bredt udvalg af drikkevarer med- og uden alkohol, som er inkluderet.OBS: Udvalgte eksklusive vine/champagner/spiritusmærker indgår ikke i drikkevarepakken, men betales særskilt ombord.
Kahyt på hoveddæk
Kahytterne har en størrelse på 11 m2 og har 2 enkeltsenge, bad/toilet, safe, Wi-Fi (når forbindelsen tillader det) samt intern telefon. Vindue kan IKKE åbnes, men kahytten har Air condition.
Kahyt på øvre dæk
Kahytterne har en størrelse på 10 m2 og har 2 enkeltsenge , bad/toilet, safe, Wi-Fi (når forbindelsen tillader det) samt intern telefon. Vindue kan åbnes. Vindue kan IKKE åbnes, men kahytten har Air condition.
Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.
Påklædning
Atmosfæren ombord er afslappet, og det anbefales at man medbringer behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bære shorts eller kort nederdel ved eventuelle besøg i kirker på udflugterne. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser.
Lokalguider
På visse udflugter og transfers er der lokalguider, som taler tysk/engelsk. Best Travels danske rejseleder oversætter efter behov.
Drikkepenge
Drikkepene til besætningen er inkluderet i rejsens pris. Det er desuden god skik også at give de lokale guider og chauffører drikkepenge.
Strømstyrke
Der benyttes 220 volt og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.
Telefon og Internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Der findes wi-fi ombord, når forbindelsen tillader det.
Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.
Sprog
Der er altid dansk rejseleder med Best Travels grupper ombord. Servicepersonalet taler oftest engelsk og/eller tysk.
Udflugter
Udflugterne er beskrevet i programmet, som findes på Best Travels hjemmeside www.besttravel.dk. Udflugtsbusserne er generelt af pæn standard. I nogle tilfælde lever de dog ikke op til danske bussers standard.
Kontakt Best Travel
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.