Cochem
River Diamond Exterior (15)
Rüdesheim

Rhinen

Krydstogt på Rhinen og Mosel med tog eller bus

Pris pr. person fra
kr. 12.995

Glæd dig til et lækkert 8-dages flodkrydstogt på floderne Rhinen og Mosel med særlig fokus på Mosel. Vi rejser med tog fra Sjælland via Fyn og Sønderjylland eller med egen bus fra Sjælland - uanset valg af rejseform kan du se frem til at opleve byerne Trier, Cochem, Bernkastel og Rüdesheim. Vi sejler med det store skib River Diamond, hvor vi forkæles med lækker forplejning. Drikkevarer til måltiderne ombord er inkluderet, og det samme er alle udflugter med vores erfarne danske rejseleder.

Rhinen har altid både forbundet og adskilt folk og kultur. De mange borge og fæstninger langs Rhinen vidner om flodens vigtighed som færdselsåre op igennem historien, og vi sejler netop på den mest kendte strækning, når vi sætter kursen mod Rüdesheim Vi skal også opleve Mosel og gå på opdagelse i de romantiske landskaber - her skal vi opleve vinmarker, idylliske landsbyer og eventyrborge. Vi skal desuden gennem sluserne ved Zell og på byvandring i Cochem. Tysklands ældste by Trier besøger vi også!

Rejse med tog: Turen til Tyskland foregår nemt og bekvemt med tog. Vi tilbyder opsamling i mange byer på både Sjælland, Fyn og i Jylland og i det moderne, tyske, eldrevne tog fra Hamborg til Frankfurt, er der mulighed for at købe frokost i bistrovognen. Vores rejseleder er med hele vejen, og sørger selvfølgelig også for et ubekymret togskifte i Hamborg.

Rejse med bus: Du kan også vælge at stige på Best Travels 5-stjernede langtursbus flere steder på Sjælland. Østersøen krydses fra Rødby og ned gennem Tyskland holder vi naturligvis pauser, hvor der kan købes forplejning

Glæd dig til et fantastiske krydstogt fyldt med gode oplevelser!

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Rejse til Mainz (-23.30)
  • Dag 2 - Koblenz (07.00-14.00)
  • Dag 3 - Bernkastel (06.00-20.00)
  • Dag 4 - Schweich (01:30-17:00) Vinsmagning i Moseldalen og Trier (19:30-)
  • Dag 5 - Trier (-17.00)
  • Dag 6 - Cochem (07.00-17.00)
  • Dag 7 - Sejlads på Romantischer Rhein og Rüdesheim (11:30-)
  • Dag 8 - Mainz (08.00-) og hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
KORT Krydstogt P Rhinen Mosel Med Tog Bus 2025

Inkluderet i prisen

Togrejse til/fra Frankfurt via Hamburg inkl. pladsbilletter samt transfer ELLER bus fra Sjælland i moderne langtursbus

7 nætter i kahyt i valgt kahytskategori på MS River Diamond

Velkomstdrink

Helpension om bord bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, midnatssnack. Pensionen starter med aftensmad den første aften - og slutter med morgenmad ombord den sidste morgen.

2 glas vin, øl eller vand til frokost og aftensmad ombord

1 flaske vand i kahytten hver dag

Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning

Udflugter og entréer ifølge program

Erfaren dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrig forplejning

Drikkepenge til lokalguider og chauffører

Dækstillæg på River Diamond:

  • Kahyt på mellemdæk med fransk altan kr. 1.500
  • Kahyt på øvre dæk med fransk altan kr. 2.500
  • Suite på øvre dæk med fransk altan kr. 4.000
  • Kahyt til enebrug: 6.000 + evt. dækstillæg

River Diamond All inclusive pakke kr. 1.750

  • Husets vin i glas (rød, hvid og rosé)
  • Mouserende vin i glas
  • 50% rabat på alle flasker vin i vinkortet (excl. champagne)
  • Cocktails - både med og uden alkohol
  • Fadøl
  • Alkohol-fri øl på flaske
  • Juice, vand og sodavand i glas.
  • Vand med og uden brus
  • Kaffe, te og specialkaffe
  • Spiritus/likør/whiskey
  • 1 flaske vand pr dag til at medbringe på udflugter

Drikkevarerne serveres i restaurant og bar i tidsrummet 9:00-24 samt i godt vejr på soldækket. Ved køb skal alle personer på bestillingen tilvælge drikkevarepakken. Visse mærker af spiritus samt minibar er ikke inkluderet!

Dag 1

Rejse til Mainz (-23.30)

Afrejse med tog:
Vi starter rejsen bekvemt fra enten København mod Hamburg eller fra Aalborg eller Aarhus, hvor vi tager plads i toget først mod Kolding og siden Hamburg. Der er mulighed for påstigning flere steder undervejs. Midt på dagen skifter vi alle nemt tog i Hamborg og vores rejseleder viser naturligvis vej fra det ene tog til det andet. Undervejs fra Hamborg til Frankfurt medfører toget en bistrovogn, hvor der vil være mulighed for at købe frokost.

Allerede sidst på eftermiddagen ankommer vi til Frankfurt. Herfra venter reserverede busser, og kører os til Mainz.

Afrejse med bus:
Der er opsamling flere steder på Sjælland, hvorefter vi kører til Rødby. Herfra sejler vi til Tyskland og på færgeturen er der mulighed for at købe mad/drikke. Vi holder også en længere spisepause på en rasteplads undervejs til Mainz.

Vel fremme ved skibet mødes vi alle af den veloplagte besætning, som sørger for at bringe vores bagage til kahytterne. Vi bliver præsenteret for skibets besætning og turens program gennemgås, inden vi nyder det første af en lang række lækre måltider ombord.

Sent om aftenen begynder vores sejlads på Rhinen.

Dag 2

Koblenz (07.00-14.00)

Vi lægger til i Koblenz, og bruger lidt tid i denne skønne by.

Vi spadserer forbi Deutsches Eck, hvor Mosel og Rhinen mødes og går en tur gennem den gamle bydel. Herefter tid på egen hånd.

Om eftermiddagen begynder vi sejladsen ind på Mosel og skal igennem flere af de mange sluser.

Dag 3

Bernkastel (06.00-20.00)

Efter morgenmaden skal vi opleve middelalderbyen Bernkastel-Kues med tilnavnet ”Mosels Perle”. Her går vi en tur i den charmerende by med de mange bindingsværkshuse. 

Gå evt. en tur gennem vinmarkerne op til borgen, hvor man kan købe en kop kaffe og nyde den fantastiske udsigt over byen, vinmarkerne og den bugtede Mosel-flod.

Dag 4

Schweich (01:30-17:00) Vinsmagning i Moseldalen og Trier (19:30-)

Allerede tidligt om natten ankommer vi til den lille by Schweich, som ikke langt fra Trier. Byen er en del af Römischer Wein Strasse Mosel, og derfor er det oplagt, at vi herfra med bus kører ud i vinlandet. Vinproduktionen langs Mosel-floden er kendt for at skabe nogle af verdens fineste Riesling-vine. Regionen er en af de ældste vinområder i Tyskland og har en rig historie, der går tilbage til romertiden, hvor dyrkning af vin blev introduceret. Mosel-floden skærer sig gennem en dal med stejle skråninger, som er dækket af vinmarker. Jordbunden består hovedsageligt af skifer, som er fremragende til at bevare varme og reflektere sollys på druerne, hvilket hjælper med at modne dem i det kølige klima.

Vi besøger en vingård , og skal naturligvis smage nogle af de lokale vine.

Sidst på eftermiddagen venter godt et par timers sejlads mod Trier.

Dag 5

Trier (-17.00)

I dag skal vi udforske Trier, som regnes for at være den ældste by i Tyskland. Fra skibet er der kun en kort tur i bus ind til centrum af Trier, hvor vi skal på byrundtur. Her skal vi bl.a. opleve Kurfyrstens Have og besøge Basilikaen.

Herefter er der mulighed for at se kirkerne eller byporten Porta Nigra (entré ikke inkl.), der blev bygget af romerne som en del af byens fæstningsværk. Man kan også blot nyde byen, som har fine butikker og hyggelige fortovscaféer.

Dag 6

Cochem (07.00-17.00)

I løbet af natten er vi sejlet ind på Mosel-floden, og vi vågner således op i dejlige Cochem. I Cochem venter en dejlig byrundtur først med det lille tog – og siden til fods. Herefter er der tid på egen hånd - vi kan anbefale et besøg i Reichsburg-slottet eller en tur med svævebanen til Pinner-korset. Der er også mulighed for at slentre en tur i byen og kigge på butikker.

Vil du vide mere om Reichsburg-slottet? Læs vores artikel om Reichsburg-slottet gennem historien.

Sidst på eftermiddagen starter vi sejladsen ned af Mosel, igennem sluserne og ud på Rhinen.

Dag 7

Sejlads på Romantischer Rhein og Rüdesheim (11:30-)

I dag er det værd at nyde udsigten fra soldækket eller salonen til de smukke landskaber langs floden allerede fra morgenstunden. Vi sejler nu på "Den Romantiske Rhin", en særlig smuk del af Rhinen, som også er på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Det dramatiske landskab er som taget ud af et folkeeventyr - smukke skiferbjerge med vinmarker på terrasser, middelalderborge på hver anden bakketop og maleriske vinlandsbyer med bindingsværkshuse og gotiske kirker. Vi kommer forbi den berømte Lorelei-klippe (forventet passage ca. kl. 08.00)

Vi ankommer til den skønne vinby Rüdesheim og går efter frokosten ombord den korte tur til centrum, hvor vi tager svævebanen op til Niederwald-mindesmærket, der ligger højt med en fantastisk udsigt over byen og Rhin-dalen. Herefter er der lidt tid på egen hånd, f.eks. til en tur gennem den festlige Drosselgasse, hvor vinstuer og caféer ligger som perler på en snor. 

Da skibet ligger i Rüdesheim til tidlig næste morgen kan vi også atter besøge Drosselgasse efter middagen.

Svævebane ved Rüdesheim
Rüdesheim
Vinmarker ved Rüdesheim
Dag 8

Mainz (08.00-) og hjemrejse

Tidlig morgen forlader vi Rüdesheim, og nogle timer efter er vi tilbage i Mainz, og efter morgenmaden ombord er det tid til at sige farvel til skibets besætning og starte hjemrejsen mod Danmark.

Forventede afrejsetider

Dit eksakte rejsetidspunkt fremgår af din bookingbekræftelse, men tiderne er typisk som vist herunder:

Tog fra København

SJÆLLAND/FYN/JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Københavns Hovedbanegård 07.26 21.34
Ringsted Station 07.58 21.03
Odense Station 08.40 20.22
Kolding Station 09.18 19.43
Padborg Station 10.02 18.59

 

Tog fra Kolding og Padborg

JYLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Kolding Station 09.18 19.40
Padborg Station 10.02 18.53


Bus fra Sjælland

SJÆLLAND AFREJSE HJEMKOMST
Roskilde Busstoppested, Ny Østergade 2 05:50 21:30
Lyngby Station v/Invita Køkken, Jernbanepladsen 1 06:30 20:55
København, Flintholm Station, Grøndals Parkvej 81 06:50 20:35
Køge Nord, Stationen v/7 eleven 07:25 20:00
Ringsted, Ringsted St. Busterminal, Jernbanegade 07:50 19:35
Næstved, Næstved St. ved togbusskilt, Banegårdspladsen 10 08:20 19:05
Tappernøje, P-plads afkørsel 38 08:50 18:35
Nørre Alslev, Ravnse Parkering, afkørsel 43 09:10 17:55
Maribo, P-plads v/afkørsel 48 09:35 17.30
Rødby, Billetkontoret ved Scandlines 09:50 17:15

Bemærk - om vandstand og sluser

Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.


På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.

Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse