MSC World Europa
Peterspladsen
Skibe i Marseille

MSC Cruises

Krydstogt i Middelhavet

Pris pr. person fra
kr. 10.695

Glæd dig til et fantastisk krydstogt i Middelhavet med anløb i bl.a. Marseille, Genova, Palermo på Sicilien samt Valletta på Malta. Krydstogtet inkluderer helpension og drikkevarer, og der er således tale om et All Incl.-krydstogt. På Sicilien og Malta har vi inkluderet 2 udflugter med vores danske rejseleder. Rejsen inkluderer fly fra København til Barcelona t/r, hvor krydstogtet starter og slutter.

Med et krydstogt i Middelhavet får du en fantastisk måde at udforske Europas kystlinjer og seværdigheder på. Middelhavsområdet er kendt for sin rige kultur og kunst, og du får rig mulighed for at udforske museer, gallerier og historiske monumenter.

Dette krydstogt inkluderer besøg i havne som Civitavecchia, ​​Marseille, Genova – men også anløb på de store øer mod syd; Sicilien og Malta. Udflugter er inkluderet på både Sicilien og Malta, så du kan se frem til at opleve spændende kulturer og smukke landskaber.

Øerne i Middelhavet, såsom Malta Sicilien, har en mild vinter, med temperaturer, der kan nå op på 20°C i dagtimerne og køligere temperaturer om natten. Dette betyder, at der stadig er mulighed for at nyde øernes naturskønhed og seværdigheder udenfor højsæsonen. En anden fordel ved at rejse til Middelhavet om vinteren er, at der ofte er færre turister og mindre menneskemylder i byerne og ved seværdighederne. Dette giver mulighed for at opleve Middelhavet på en mere afslappet og autentisk måde.

Hele ugen har vi base på det store og moderne skib MSC World Europe, som byder på masser af faciliteter – og dejlig forplejning. Som noget særligt har vi inkluderet Easy-drikkevarepakken – og der er således tale om et All Inclusive-krydstogt:

Easy drikkevarepakke: Ubegrænset forbrug af drikkevarer som nedenfor:

Nyd friheden til at slukke din tørst når som helst med et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (Heineken*), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke (kaffe, espresso, cappucino, caffe latte, varm chokolade og te).

Du kan nyde dette tilbud i alle barer ombord, i selvbetjeningsbuffet'en og i restauranterne, undtagen i specialrestauranterne - her er det kun Easy Plus og Premium Extra drikkevarepakker man kan gøre brug af. Det er dog muligt at opgradere fra Easy til Easy Plus og Premium Extra drikkevarepakker ombord på skibet.

*Ølmærket kan variere.

Vælg din krydstogtoplevelse


BELLA
Bella-kahytterne findes både som indvendige-, udvendige- og balkonkahytter. Bella-kahytterne er den mest prisvenlige kahytskategori.

  • Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten. Dit ønske er ikke garanteret, og det bekræftes først ombord. Bemærk, at hvis I rejser flere sammen (i flere kahytter), så kan det ikke garanteres, at I spiser sammen om aftenen.
  • Kun uspecificerede kahytter. Det er ikke muligt at vælge kahytsnummer på i Bella-kategorien og kahytsnummer bliver senest oplyst ved check-in på skibet.
  • Kahytterne er som regel mindst og Bella-kahytter med vindue eller balkon har ofte begrænset udsigt - eksempelvis grundet redningsbådenes placering

 

FANTASTICA
Fantastica-kahytterne findes både som indvendige, udvendige og balkonkahytter.
Fantastica-kahytterne har bedre placeringer og er ofte lidt større end Bella-kahytterne. Jo højere dæk, desto højere pris, og det samme gælder størrelserne på Fantastica-kahytterne.

  • Prioriteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske - bliver først endelig bekræftet ombord på skibet.
  • Morgenmad i kahytten (levering af gratis morgenmad).
  • 20 % rabat på udvalgte forudbetalte pakker i specialrestauranter.

 

AUREA
Inkluderer alle fordelene fra Fantastica.
Tilgængelig for suiter og balkonkahytter med den bedste beliggenhed (højt oppe eller tæt på SPA-afdelingen).

  • Prioriteret boarding og aflevering af bagage på ankomstdagen.
  • Velkomstpakke i kahytten (Aneri Prosecco + Venchi chokolade).
  • Adgang til et reserveret område i hovedrestauranten med ’My Choice Dining’ som tilbyder fleksible spisetider.
  • 24-timers roomservice (kun fri levering).
  • Eget soldæk kun for Aurea-gæster.
  • Gratis adgang til spa-området (Termisk område).
  • 40 % rabat på forudbetalte SPA-pakker.
  • 10 % rabat på alle SPA-behandlinger købt ombord på skibet.
Krydstogt i Middelhavet 2024

Rejseplan

  • Dag 1 - Barcelona (-18:00)
  • Dag 2 - Marseille (08.00-18:00)
  • Dag 3 - Genova (08:00-18:00)
  • Dag 4 - Civitavecchia/Rom (07:00-19:00)
  • Dag 5 - Palermo (09:00-17:00) – Udflugt inkluderet
  • Dag 6 - Valletta på Malta (10:00-18:00) – Udflugt inkluderet
  • Dag 7 - På havet
  • Dag 8 - Barcelona
Hent pdf-udgave af rejsen
Middelhavet2023 Msc Europa

Inkluderet i prisen

Fly København-Barcelona t/r inkl. bagage

Transfer lufthavn-skib-lufthavn

8 dage med MSC World Europa**** med afsejling fra Barcelona

7 overnatninger i valgt kahytskategori

Helpension ombord, bestående af morgenmad, frokost og middag - samt adgang til buffet 20 timer i døgnet

Drikkevarer ombord på skibe t(Easy-drikkevarepakke)

  • Udvalg af husets vine på glas, fadøl (Heineken*), udvalgte alkoholiske drikke og cocktails, alkoholfri drikke, sodavand, juice på glas, mineralvand på flaske og varme drikke (kaffe, espresso, cappuccino, café latte, varm chokolade og te). Gælder ikke i specialrestauranterne og ej heller fra minibaren i kahytten. *Ølmærket kan variere.

2 udflugter (Sicilien og Malta)

Dansk rejseleder

Drikkepenge til skibets besætning (Værdi 630,- DKK)

Daglig rengøring af kahyt

Et velplanlagt program og aktiviteter ombord

Varieret underholdning hver aften

Gratis adgang til mange aktiviteter, fitness, bibliotek, pool m.m.

Ikke inkluderet i prisen

Opgradering af kahytskategori

Drikkevarer som ikke er omfattet af drikkevarepakken

Yderligere udflugter

Spa-behandlinger

Afbestillings- og rejseforsikring

Tillæg for opgradering af kahyt på MSC World Europe:

Indvendig kahyt - Deluxe (FANTASTICA) [IR2] kr. 700

Udvendig kahyt med fransk altan (FANTASTICA) [VL1] kr. 2.100

Kahyt med balkon - Deluxe  (FANTATICA) [BR2] kr. 3.500

Kahyt til enebrug (kun på forespørgsel) fra kr. 4.900

Dag 1

Barcelona (-18:00)

Vi flyver til Barcelona og har naturligvis inkluderet transfer fra lufthavnen til skibet. Når vi er kommet ombord på skibet er der mulighed for at nyde en sen frokost og ellers udforske skibet.

Dag 2

Marseille (08.00-18:00)

Vi vågner op i den sydfranske by, Marseille. Her tilbyder skibet flere udflugter til det skønne område Provence, ligesom der også er mulighed for blot at købe en busbillet ind til centrum af Marseille.

Marseille er kendt for sin kulturelle mangfoldighed og er hjemsted for mange forskellige etniske grupper. Byen har været et vigtigt kulturelt knudepunkt gennem historien, hvilket har skabt en unik blanding af kulturer og gastronomi.

Mens du er i Marseille, kan du prøve den berømte bouillabaisse, en traditionel fiskesuppe. Denne ret er en del af byens kulinariske arv og serveres bedst på restauranter langs kysten.

Dag 3

Genova (08:00-18:00)

Også i dag venter der os gode rejseoplevelser, når vi besøger Liguriens hovedstad Genova.

Som selvstændig søfartsrepublik havde byen tilnavnet La Superba – Middelhavets stolthed. Genova var desuden europæisk kulturhovedstad i 2014 – dette med god grund, da Genova er en meget smuk og spændende by. Har man ikke lyst til at deltage på en af MSCs mange udflugter, kan vi anbefale en gåtur i byen, hvor man ser de smukke, gamle købmandspalæer og hyggelige, gamle, krogede gader og stræder, som vidnesbyrd om byens spændende historie som selvstændig søfartsrepublik fra 1100-tallet og fremefter.

Under opholdet i byen er der mulighed for at besøge byens nye stolthed – Europas næststørste akvarium – eller måske det interessante søfartsmuseum. Til frokost anbefales focaccia eller pasta med genovesisk pesto-sauce, som er de lokale specialiteter.

Dag 4

Civitavecchia/Rom (07:00-19:00)

Vi anløber i dag Civitavecchia, som er Roms havneby. Skibet tilbyder et stort udvalg af udflugter, som giver mulighed for at opleve den italienske hovedstad.

Rom gemmer på et væld af store kulturskatte, der bl.a. tæller Peterskirken, Colosseum, Pantheon samt Trevifontænen og Den Spanske Trappe. Vi har en hel dag i byen, så mon ikke du får tid til at opleve de fleste af dem?

Pantheon, Rom
Peterspladsen
Trevi-fontænen
Dag 5

Palermo (09:00-17:00) – Udflugt inkluderet

Vi vågner i dag op på Sicilien, og her har vi inkluderet en spændende halvdagsudflugt i kulturens og historiens tegn. Turen inkluderer både en panoramabyrundtur – og et besøg i Teatro Massimo i Palermo, det tredje største operahus i Europa.

Glæd dig også til at tage billeder af det pragtfulde panorama over Palermo fra det 610 meter høje udsigtspunkt, Monte Pellegrino. Udflugten fortsætter med en gåtur gennem gaderne i Palermo. Vi følger rejselederen langs Via Maqueda, forbi de 4 Canti, Piazza Pretoria, hvor vi kan beundre katedralen udefra.

Lige ved katedralen skal vi smage på to sicilianske delikatesser, en arancino (friturestegt fyldt risbolle) og en cannolo (en sød tærte fyldt med ricotta ost), ledsaget af et glas passito vin. Efter lidt tid på egen hånd vil bussen tage dig tilbage til havnen og passere monumentet til ære for ofrene for mafiaen.

Bemærk venligst: Denne tur inkluderer cirka 1 times moderat gang i  undertiden over ujævne overflader.

Dag 6

Valletta på Malta (10:00-18:00) – Udflugt inkluderet

Vi besøger i dag endnu en af Middelhavets store øer, Malta. Også her har vi inkluderet en udflugt, således at vore gæster får lov at opleve denne dejlige ø. Halvdagsudflugten tager os med til en  omhyggeligt udvalgt samling af Maltas største seværdighederer herunder Vittoriosa (også kendt som Birgu), en gammel befæstet by, hvor korsridderne slog sig ned første gang i 1530. Herfra vil en guidet gåtur føre dig forbi vigtige vartegn som havnefronten, Maltas maritime museum og den sene fine St. Lawrence's kirke.

Næste stop er en køretur til fiskerlandsbyen Marsaxlokk, hvor du vil få tid på egen hånd at udforske og se de lokale luzzus, de traditionelle farverige små både med et par øjne malet på stævnen. Skikken menes at stamme tilbage fra fønikerne og skulle beskytte fiskere mod skade på havet. Derefter går turen til den smukke blå grotte i Wied iz-Zurrieq. Der vil være tid her for dem, der ønsker at tage en 20-minutters bådtur for at se den tæt på (mod tillæg – betales på stedet). Vi vender herefter retur til havnen, hvor skibet venter på os.

Dag 7

På havet

En uge fyldt med spændende indtryk og skønne anløb nærmer sig sin afslutning, og det er derfor passende at hele denne dag er på havet, således der er rig mulighed for afslapning.

MSC22012941
MSC22013759
MSC22013794
Dag 8

Barcelona

Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til skibet og dets besætning. Vi kører samlet til lufthavnen – og flyver retur til Danmark

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse