Kirsebærtræer
Ueno Park
Ueno Park

Sakura - Det japanske kirsebærtræ

Kirsebærtræer

Har du nogensinde set de smukke lyserøde kirsebærtræer i fuldt flor?

Måske du er så heldig selv at have et træ i baghaven?

De smukke kirsebærtræer er blevet til et ikonisk kendetegn for solens rige – Japan – og med god grund. Japan er nemlig det bedste sted at besøge, hvis du gerne vil ud at se på de flotte lyserøde blomster.

Sakura og hanami

På japansk hedder kirsebærblomsten ’sakura’. Hvert forår tager japanerne på ’hanami’ – som på dansk betyder blomster-kiggeri – for at nyde synet af de smukke sakura. Men hanami er så meget mere end bare at kigge på blomster - det handler lige så meget om at hygge sammen med venner og familie i de flotte omgivelser. Traditionstro mødes venner og/eller familie og nyder en picnic under de smukke lyserøde blomsterblade. Der spises små retter og snacks, spilles spil og hygges.

Betydningen i den japanske kultur

Sakura-blomsten har en helt særlig betydning i japansk kultur – og dens betydning markeres derfor gennem hanami. Blomsten er selvfølgelig et symbol for skønhed, men også et symbol på livet og hvordan vi skal nyde det smukke ved livet, mens vi har det. Blomsten har en meget kort levetid – ofte kun et par uger til en måned. Blomsten afspejler derfor livet og døden, og at det blot varer for en kort stund. Derfor bør vi tage ud og nyde det, mens vi har det.

Nyd livet!

Hanami markerer denne symbolik ved at japanerne mødes med deres elskede og skaber smukke og hyggelige minder sammen.

Jeg har selv boet i Japan og oplevet hanami og den tankegang, som ligger bag – og det er virkelig et syn og en oplevelse, som man ikke må gå glip af!

Så tag din nærmeste i hånden og rejs til smukke og skønne liv i Japan!

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse