Lovespoons
Lovespoons
Lovespoons

Lovespoons - Walisiske kærlighedsskeer

Sig det med….skeer!

En lovespoon er en kærlighedsske udskåret i træ med dekorative symboler. Traditionelle lovespoons – ”Llwyau caru”, som de hedder på walisisk, skal udskæres i ét stykke træ.

Tidligere blev lovespoons i Wales brugt som en romantisk gave. Giveren ville vise hengivenhed og hensigter, og gav skeen til sin udkårne. Samtidig ville han bevise for sin kommende svigerfar, at han var i stand til at bearbejde træ, og dermed forsørge sin kone og deres fremtidige børn. Tog kvinden imod gaven, blev det opfattet som et ja til ægteskab.

Det var den perfekte tradition for mænd, der havde svært ved at udtrykke sine følelser i ord. Manden kunne skære sine personlige forventninger og drømme om kærlighed samt ønsker for fremtiden ind i skeen. Unge mænd i Wales var ofte generte, og havde ikke lyst til at vise deres følelser, og så var det lettere med kærlighedsskeens symboler og motiver at udtrykke sig.

Loveskeen er et traditionelt håndværk, der går helt tilbage til det 17. århundrede. Wales’ ældste lovespoon er fra 1667, og kan ses på ”Museum of Welsh Life” i St. Fagans - ikke langt fra hovedstaden Cardiff.

Gennem traditioner blev der tilføjet forskellige symboler til udskæring af skeen, men over årene mistede den sin praktiske anvendelse, og blev i stedet en værdsat kunstgenstand på væggen – og blev ofte hængt op tæt på pejsen.

Symboler

Anker – ønske om at slå sig ned

Blomst - kærlighed

Diamant – rigdom

Drage – beskyttelse (også symbolet for Wales)

Hjerte – kærlighed

Hestesko – held og lykke

Hjul – man vil støtte sin elskede

Keltisk knude – evig kærlighed

Klokke – bryllup, ægteskab, jubilæum

Kors – tro

Kugler i bur – håber på det samme antal børn, som der er kugler

Lås/nøglehul – sikkerhed i hjemmet

Snoede stængler – sammenhold i livet

Forskellige Lovespoons
Forskellige Lovespoons
Forskellige Lovespoons
Forskellige Lovespoons

Nutidens walisiske kærlighedsskeer

Indenfor de sidste årtier er den gamle tradition i Wales blevet genoplivet, og den walisiske skik med lovespoons bruges nu ikke kun mellem forelskede par - men også mellem venner og familiemedlemmer. Det er en populær personlig gave, der gives både som bryllups-, jubilæums-, fødselsdags-, barsels- og Valentinsdagsgaver.

I dag er lovespoons også et trendy samleobjekt, hvor det gælder om at have så mange forskellige designs af de elskede symboler.

Wales’ talentfulde håndværkere viderefører den gamle tradition, og på rejsen rundt i det pragtfulde land, vil du mange steder se de skønne lovespoons. Du kan endda få ”skræddersyet” din egen kærlighedsske, som udskæres i mange forskellige træsorter.

At komme hjem med en walisisk lovespoon i kufferten er et dejligt minde fra det fortryllende lille land i Storbritanniens fjerneste hjørne.

Loading...

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse